Det danske forsvarsforbehold i EU skaber »begrænsninger«.
Så langt er udenrigsminister Jeppe Kofod (S) enig med de fem partiledere, der vil have skrevet ind i en ny europapolitisk aftale, at forsvarsforbeholdet skal afskaffes. Men hvor de andre fremhæver, at USA’s tilbagetog fra den internationale scene sammen med flere andre faktorer øger behovet for en afskaffelse, så nedtoner ministeren udfordringerne. For der er ikke tale om et »egentligt problem« for Danmark, siger Jeppe Kofod.




























