Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) vil som noget nyt lave særskilte beregninger på personer i Danmark med mellemøstlig og nordafrikansk baggrund.
Beregningerne skal bruges, når ministeriet undersøger, hvordan det står til med kriminalitet og beskæftigelse blandt indvandrere og efterkommere i Danmark.
Det fortæller Tesfaye i et interview med Berlingske.
»Vi har brug for mere ærlige tal, og jeg tror, at det vil gavne og kvalificere integrationsdebatten, hvis vi får de tal frem i lyset, for grundlæggende viser de jo, at vi i Danmark ikke rigtig har problemer med folk fra Latinamerika og fjernasien. Der, hvor vi har problemer, er med folk fra Mellemøsten og Nordafrika«, siger Mattias Tesfaye til avisen.
I dag opdeles indvandrere og efterkommere i Danmark i vestlige og ikkevestlige, når der laves offentlige statistikker om den gruppe.
Men fremover vil Udlændinge- og Integrationsministeriet opdele indvandrere og efterkommere i en såkaldt Menapt-gruppe, der står for Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan og Tyrkiet.
Det skyldes blandt andet, at disse nationaliteter er overrepræsenteret i kriminalitets- og arbejdsløshedsstatistikkerne.
Af et nyt notat fra Udlændinge- og Integrationsministeriet fremgår det ifølge Berlingske, at kvindelige indvandrere og efterkommere, der havde oprindelse i et Menapt-land i 2018, havde en beskæftigelsesfrekvens på 41,9 procent.
Sammenligner man med kvinder fra øvrige ikkevestlige lande som Thailand eller Vietnam var 61,6 procent i arbejde i 2018.
Hvad angår kriminalitet blev 4,6 procent af unge mænd fra et Menapt-land i 2018 dømt for en straffelovsovertrædelse. For de øvrige ikkevestlige lande gjaldt det 1,8 procent af unge mænd.
Den nye opgørelse skal bruges i folketingssvar, i ministeriets integrationsbarometer og i selvsammes medborgerskabsundersøgelse.
Forskere støtter opgørelsen
Forskningsleder Lars Højsgaard Andersen fra Rockwool Fonden og forskningsdirektør Torben Tranæs fra Vive hilser den ny opgørelsesmetode fra Udlændinge- og Integrationsministeriet velkommen.
Men man skal være varsom ikke at stigmatisere bestemte befolkningsgrupper, lyder det fra dem begge.
»Med mere opdelte landegrupperinger har vi mulighed for at identificere helt præcist, hvilke grupper der har udfordringer, som vi bør gå ind som samfund og hjælpe med at adressere, siger Lars Højsgaard Andersen.
»Det er nyttigt at have regionale inddelinger af verdens lande, hvis man studerer migrationsstrømme og integrationsudfordringer. Til analyseformål er det fornuftigt, siger Torben Tranæs fra Vive.
»De regionale opdelinger er med til at give mere præcision i diskussioner om udfordringer.
»Det er klart, at man skal være opmærksom på, at man ikke gør det på en stigmatiserende måde. Men det skal man også med de større kategorier. Det er en generel opmærksomhed, man skal have, fortsætter han.
ritzau
