Stephanie Lose har gjort det til en slags selvstændig programerklæring, at hun »ingen ambition har om at begynde at gå med diademer«, selv om hun står som storfavorit til at overtage Inger Støjbergs næstformandspost senere i januar.
Heri ligger et partihistorisk funderet ønske om at gennemføre et brud med en flere årtier lang tradition om, at næstformandsposten betragtes som en trædesten til niveauet over – partiformand.




























