Det er, som om det rumsterer en smule mere, end det plejer henne i Radikale Venstre.
I hvert fald går en til tider lettere frustreret partileder rundt på partigangen i Proviantgården. Ikke kun fordi hun i lang tid har været træt af politik og i efteråret var langt i overvejelserne om helt at kvitte karrieren. Også fordi store dele af Radikale Venstre ikke oplever at få tilstrækkelig med politisk indflydelse for de mandater, de stiller bag statsminister Mette Frederiksen (S). Udlændingepolitikken, retspolitikken og regeringens ageren på den europæiske scene tilrettelægges uden stor hensyntagen til det radikale islæt. Den økonomiske politik nedfældes med en pen vidt forskellig fra den, de radikale ønsker at bruge. Og klimapolitikken, ja, den er man blevet enig om langt hen ad vejen, men det er stadig i et så fodslæbende gear, at Radikale for længst har opgivet drømmen om, at Svend Aukens grønne ambitioner vender retur i S.
