Der bliver 1,2 milliarder kroner at forhandle med Folketingets partier om i regeringens finanslovsudspil.

Overblik: Her er regeringens finanslovsudspil

    Landbohøjskolen på Frederiksberg er en af de uddannelser der, hvis det står til regeringen, skal flyttes ud af København og til Randers.   Foto: Jesper Houborg/POLFOTO
Landbohøjskolen på Frederiksberg er en af de uddannelser der, hvis det står til regeringen, skal flyttes ud af København og til Randers. Foto: Jesper Houborg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag klokken 11 regeringens bud på, hvordan næste års budget for staten skal se ud.

Finanslovsudspillet rummer en lang række elementer, og herunder følger de mest centrale:

Strammere finanslov

Dansk økonomi er i god gænge, og regeringen lægger derfor op til at lette foden fra speederen med en strammere finanslov. Med finanslovsforslaget lægges der op til at reducere det strukturelle offentlige underskud til 0,2 pct. af BNP fra 0,5 pct. af BNP sidste år.

Den finanspolitiske opstramning vil udmønte sig i et forslag kendetegnet ved få centrale prioriteringer.

Velfærd som central prioritet

For regeringen er det en helt central prioritet at danskernes velfærd understøttes, og hvor pengene følger med, i takt med at der bliver flere børn og ældre.

Sammenhæng mellem by og land

Regeringen har i sit udspil, lagt op til, at der de næste fire år skal bruges to milliarder kroner. Pengene skal blandt andet gå til at finansiere to af regeringens tidligere udspil.

Det ene omhandlede flytning af studiepladser fra de store byer ud i landet. Det andet omhandlede udvikling af hovedstaden blandt andet med 23 millioner kroner i 2022 til flere idrætsfaciliteter i København og på Frederiksberg.

Krigskasse på fire milliarder

Regeringen har de seneste år lagt penge til side til corona-udgifter. Der vil igen i 2022 være en sådan ’krigskasse’ til coronaudgifter. Der skal ifølge regeringen ligge fire milliarder kroner.

De skal være dedikeret udelukkende coronatiltag ifølge regeringen.

Flere borgere ud på arbejdsmarkedet

Regeringen ønsker at adresserer problemet med den manglende arbejdskraft, som flere virksomheder rapporterer om. Regeringen vil afsætte 35 millioner kroner årligt i 2022 og 2023 til at understøtte et bedre match på arbejdsmarkedet og styrke rekrutteringsmulighederne.

Løft af kriminalforsorgen

Et stigende antal indsatte og færre ansatte udgør en udfordring for kriminalforsorgen. Regeringen lægger derfor op til at forbedre de fysiske rammer i kriminalforsorgen styrke rekruttering og fastholdelse af personalem blandt andet gennem uddannelse, styrkede rammer for opgaveløsning og et bedre arbejdsmiljø.

Folketingets partiet vil til efteråret inviteres til forhandlinger om en styrkelse af kriminalforsorgens økonomi over de næste fire år.

Penge til forhandlingsbordet: 1,2 milliarder kroner

Regeringen har i sit udspil sat nogle penge af, som ikke på forhånd er tiltænkt noget specifikt formål. Det er penge, som regeringen vil forhandle med resten af Folketingets partier om. Midlerne kan blandt andet prioriteres til velfærd samt klima og grøn omstilling.

Det er ikke, fordi partierne ikke kan forhandle om resten, men de 1,2 milliarder kroner ligger på bordet fra start. Forhandlingsreserven er mindre end de to forgangne år.

Finansministeren foreslår, at partierne øremærker forhandlingsreserven til velfærd og grøn omstilling.

Udvidelse af håndværkerfradrag ophører

Den midlertidige udvidelse af boligjobordningen bliver, som finansminister Nicolai Wammen tidligere tidligere på sommeren annoncerede, ikke forlænget.

ritzau/politiken

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her