Konservative holder landsråd i København. De Radikale holder landsmøde i Nyborg. Dansk Folkeparti holder årsmøde i Herning. Og Socialdemokratiet holder kongres i Aalborg. I en tætpakket politisk weekend kender Konservative godt sin plads i hierarkiet.
Derfor blev formand Søren Pape Poulsens (K) tale lørdag ved landsrådet også skubbet en smule, så den ikke blev klemt af statsminister Mette Frederiksens (S) tale eller af DF-formand Kristian Thulesen Dahls tale. Sidstnævnte i erkendelse af, at et parti i krise er mere i fokus end et parti i fremgang.




























