Da Udlændingestyrelsen i 2016 blev bedt om at adskille asylpar, kunne styrelsen nok kun gøre noget forkert.
Sådan følte Kristina Rosado, der er tidligere specialkonsulent og souschef i styrelsen, det dengang. Mandag afhøres hun i Rigsretten.
»Vi talte om, at det var en vanskelig sag, vi var sat i, hvor vi ikke kunne gøre noget, der var rigtigt«, siger Kristina Rosado.
Den 10. februar 2016 meddelte Inger Støjberg i en pressemeddelelse, at hun satte en stopper for, at mindreårige asylansøgere kunne bo med en ægtefælle eller samlever.
Ifølge Kristina Rosado og flere andre embedsmænd fra styrelsen, der har vidnet, fik de desuden en opringning fra ministeriet, hvor de fik at vide, at de skulle administrere ifølge pressemeddelelsen - altså uden undtagelser.
Og en undtagelsesfri ordning mente styrelsen ikke, at man kunne have.
Kristina Rosado fortæller, at hun og specialkonsulent Margit Sander Rasmussen havde en diskussion om kodeks syv om embedsmænds pligt til at sige fra.
»Jeg kan huske, at vi talte om, at det var sådan en sag, hvor uanset, om vi gjorde det ene eller det andet, var det nok forkert«.
»Hvis vi efterlevede instruksen i sin rene form, ville vi jo nok gøre noget, man ikke må. Hvis vi undlod at efterleve instruksen i sin rene form, ville vi gå mod en klar tjenestebefaling. Det må man jo heller ikke«, siger hun.
Kristina Rosado husker ikke chefernes - kontorchef Ditte Kruse Dankert og vicedirektør Lene Vejrum - reaktion på overvejelserne.
Det hører med til forløbet om opkaldet, at afdelingschef i ministeriet Line Skytte Mørk Hansen, der gav beskeden, har en anden udlægning end styrelsen. Hun har nemlig forklaret, at hun sagde, at der ville være undtagelser.
I rigsretssagen er Inger Støjberg tiltalt for at have iværksat og fastholdt en ulovlig instruks, hvilket hun nægter.
De sidste vidneafhøringer færdiggøres efter planen denne uge. Dommen ventes før jul.
ritzau
fortsæt med at læse
