Radikale Venstre har ikke tænkt sig at stemme for Socialdemokratiets stort anlagte velfærdslov.

Regeringen må lige nu se langt efter flertal for velfærdslov

Med Radikale Venstres nej til regeringens udkast til en velfærdslov, kunne Dansk Folkeparti skabe flertal, men Kristian Thulesen Dahl afviser, at det kommer til at ske. Foto: Jens Dresling
Med Radikale Venstres nej til regeringens udkast til en velfærdslov, kunne Dansk Folkeparti skabe flertal, men Kristian Thulesen Dahl afviser, at det kommer til at ske. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Det ser svært ud for Socialdemokratiet at samle flertal for den velfærdslov, som skal førstebehandles i Folketingssalen torsdag. En velfærdslov skal sikre, at der følger penge med i takt med, at der bliver flere børn og ældre. Det var desuden et af Socialdemokratiets vigtigste valgløfter under valgkampen i 2019.

Men støttepartiet Radikale Venstre vil ikke stemme for loven. Dermed skal regeringen kigge mod enten Dansk Folkeparti eller Venstre for at finde flertal.

»Vi har ikke tænkt os at stemme for. Det er ikke, fordi vi er imod velfærd eller imod at bevilge flere penge til velfærd. Det er, fordi den her lov ikke skaffer nye penge til velfærd, som ikke var der i forvejen«, siger de radikales finansordfører, Andreas Steenberg.

DF og V siger også nej

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har på forhånd sagt »nej tak« til regeringens lovforslag.

»I Dansk Folkeparti ønsker vi at sikre fremtidens velfærd. Men vi vil ikke deltage i Socialdemokratiets symbolpolitik. Så lige nu er det et nej tak herfra til en velfærdslov, som indtil nu mest af alt er ren symbolpolitik«, skrev DF-formanden i sit nyhedsbrev for nogle uger siden i forbindelse med, at regeringen sendte lovforslaget i høring.

Også Venstre er skeptisk og vil have en velfærdslov med vækst og skattestop. Partiet har to krav til loven: At udgifterne til velfærden ikke overstiger den økonomiske vækst målt i bruttonationalproduktet, bnp. Og at regningen ikke bliver betalt af skattestigninger.

En velfærdslov vil være en lov ligesom alle andre, der kan vedtages og fjernes af det til enhver tid siddende flertal i Folketinget. Dermed kan et eventuelt kommende borgerligt flertal fjerne loven, lige så hurtigt som et flertal kan vedtage den, hvis flertallet ønsker det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her