»Endelig!«
Sådan lyder reaktionen fra Dansk Energi på den netop indgåede delaftale om finansloven, som omfatter forskellige tiltag, der skal fremme grøn energiproduktion. Partierne bag aftalen er blevet enige om at bruge 2-300 millioner kroner årligt i de kommende fire år på klima- og miljøindsatser. Den største del af aftalen går på, at der skal bygges to nye, store havvindmølleparker, som skal stå færdige i 2030. Derudover skal der årligt etableres betydelige anlæg for vind- og solenergi på land.