Danmark vil leje 300 fængselspladser i Kosovo. Det kommer til at koste 210 millioner euro de næste ti år.

Aftale om 1,6 milliarder: Danmark og Kosovo laver hensigtserklæring om fængselspladser

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Danmark og Kosovo har mandag underskrevet en hensigtserklæring om leje af 300 fængselspladser i Balkan-landet. Det sker, fordi Danmark vil sende udvisningsdømte fanger til Kosovo.

Det fortæller justitsminister Nick Hækkerup (S).

Hensigtserklæringen kommer som følge af en flerårig aftale for Kriminalforsorgen, som et flertal i Folketinget står bag.

Danmark giver 15 millioner euro årligt for leje af fængselspladserne. Der er samtidig lavet en aftale om seks millioner euro til udviklingsbistand til Kosovo.

Det betyder, at Danmark over en tiårig periode kommer til at betale 210 millioner euro – svarende til knap 1,6 milliarder kroner – for aftalen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her