Politiets brandteknikere er færdige med at undersøge udbrændt bygning. Intet tyder på en forbrydelse.

Brandteknikerne er færdige med at undersøge udbrændt boligkompleks i Vanløse

Foto: Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg
Lyt til artiklen

Umiddelbart tyder intet på, at der skulle ligge en forbrydelse bag en storbrand i Vanløse, hvor et boligbyggeri fredag udbrændte. Det er budskabet fra Københavns Politi, efter at de brandtekniske eksperter mandag har haft lejlighed til at undersøge bygningen.

Teknikerne har været inde og foretage undersøgelse, men der udestår fortsat et større analysearbejde, før der foreligger et resultat af undersøgelsen, og før en brandårsag – måske – kan fastslås.

90 familier mistede deres hjem, da ejendommen på Grøndals Parkvej i Vanløse i København fredag eftermiddag brændte.

Ilden opstod formentlig i opgang 6A, hvorfra den bredte sig til tagkonstruktionen og hen over de øvrige opgange.

Opdateres ...

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her