Regeringens støtteparti SF åbner nu for at omformulere spørgsmålet om forsvarsforbeholdet, som vælgerne skal tage stilling til 1. juni, fordi der er udskrevet folkeafstemning.
Der har været kritik af spørgsmålet, som hverken indeholder ordene ’forbehold’, ’EU’ eller ’militær’, selv om det er tre nøgleord i debatten.
»Vi har ikke noget imod, at man ændrer lidt på den. For eksempel at man skriver ordet ’EU’ et eller andet sted, hvis det er meget vigtigt for de andre partier«, siger forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen (SF) til Jyllands-Posten.
Det har ikke været muligt for Ritzau at få fat på ordføreren.
Både eksperter og partierne, der er imod afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, har kritiseret ordlyden i spørgsmålet.
Regeringen har hidtil afvist kritikken. Også De Radikale står fast.
»Vi bakker fuldstændigt op om teksten på stemmesedlen. Afstemningen handler jo om, hvorvidt vi fuldt og helt vil deltage i det europæiske samarbejde om forsvar og sikkerhedspolitik«, skriver den radikale leder, Sofie Carsten Nielsen, til Ritzau.
Danmark deltager allerede i EU’s samarbejde om forsvar og sikkerhed, men ikke den militære del på grund af forsvarsforbeholdet fra 1993.
Der har tidligere været to folkeafstemninger om henholdsvis euroen i 2000 og retsforbeholdet i 2015, som vælgerne begge gange sagde nej til.
Kritikken går desuden på, at formuleringen af spørgsmålet i yderste konsekvens kan rykke ved resultatet af afstemningen.
Udenrigsministeriet har fremlagt et lovforslag, hvor det fremgår, hvad der efter planen skal stå på stemmesedlen:
»Stemmer du ja eller nej til, at Danmark kan deltage i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar?«
Under et besøg i Letland i sidste uge blev statsminister Mette Frederiksen (S) spurgt til, om partilederne havde diskuteret sagen.
»Nej. Det har vi ikke. Og jeg vil sige, at af alt det, som vi bruger tid på, så er det ikke sådan, at nogle partiledere på den måde har været en del af det arbejde. Det er Udenrigsministeriet, der fremsætter et lovforslag«, svarede hun.
Udenrigsministeriet oplyser til flere medier, at statsministeren specifikt var blevet orienteret om spørgsmålet til folkeafstemningen, selv om arbejdet har været forankret i Udenrigsministeriet.
Lovforslaget er delt i to og skal behandles og vedtages i Folketinget.
ritzau
