Minkkommissionen forkaster tidligere fødevareminister Mogens Jensens (S) egen forklaring, om hvornår han blev bekendt med, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink, og konkluderer derfor, at Jensen har talt usandt over for Folketinget. Mogens Jensen blev ifølge kommissionen informeret torsdag 5. november og ikke lørdag 7. november, som Jensen ellers selv har forklaret under afhøringerne.
»Kommissionen finder således, at Mogens Jensen i hvert fald under samrådet den 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger«, skriver kommissionen.


























