’Det demografiske træk’ er en økonomisk fagterm, der har sneget sig ind i valgkampen, typisk når partierne taler om, hvor meget de vil lade udgifterne til sygehuse, skoler og andre former for velfærd vokse. Få forklaringen på, hvad det handler om, her.

Tallet kan være svært at forstå. Men det spiller en rolle for fremtidens velfærd

Foto: Jens Dresling
Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Når statsminister Mette Frederiksen (S), partileder Søren Pape Poulsen (K) og de andre partiledere debatterer udgifterne til sygehuse, skoler og andre former for offentlig velfærd og ikke mindst fyringer, er der et særligt begreb, der går igen: det demografiske træk.

Umiddelbart et udtryk, der er bedst egnet til at slå knude på ens tunge. Ikke desto mindre er det blevet et omdrejningspunkt i valgkampen, hvor f.eks. Socialdemokratiet og Venstre mener, at de offentlige udgifter bør følge det demografiske træk, mens andre mener, at udgifterne skal være højere eller lavere.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her