Der er ingen vej udenom. Fra næste år skal danskerne klare sig med en helligdag mindre. Afskaffelsen af helligdagen skal finansiere de øgede forsvarsudgifter, som SVM-regeringen har fokus på, og som ifølge regeringen er en nødvendighed efter Ruslands invasion af Ukraine.
Det er et af budskaberne i statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale søndag. Hun erkender, at forslaget ikke møder jubel hos alle.
»Europa skal være stærkere selv. Og Danmark skal bidrage mere til Nato. Vi skal fremrykke investeringerne i vores forsvar og sikkerhed. Så vi i 2030 når op på de to procent, der er brug for, og som vi har lovet vores allierede«, siger Mette Frederiksen.
»Det vil kræve noget af os alle sammen. Derfor har regeringen foreslået, at vi afskaffer en helligdag. Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle. Men hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis vi ikke – hver og én – er klar til at yde mere. Vi kan kun udvikle vores samfund, hvis vi tør forandre«, siger hun.
Det er Mette Frederiksens fjerde nytårstale, men den første som statsminister for SVM-regeringen. Den så dagens lys for lidt over to uger siden.
I regeringsgrundlaget står der, at Danmark fra 2030 skal bruge to procent af bruttonationalproduktet (bnp) på forsvar og sikkerhed. Mette Frederiksen nævner i talen ikke, hvilken helligdag der er tale om. Men da regeringsgrundlaget blev præsenteret, pegede hun selv på, at det er store bededag, der skal afskaffes. Dog først fra 2024.
Bred regering skyldes kriser
Tilbage i marts sidste år indgik Socialdemokratiet, Venstre, SF, De Radikale og De Konservative en politisk aftale, der fik navnet Det Nationale Kompromis. Aftalen, som blev indgået kort tid efter Ruslands invasion af Ukraine, betød, at det skulle være en bunden opgave at sikre, at Danmarks udgifter til forsvar og sikkerhed blev løftet varigt til to procent af bruttonationalproduktet (bnp) inden udgangen af 2033. Da SVM-regeringen blev til, fremgik det af regeringsgrundlaget, at de øgede forsvarsudgifter skulle fremrykkes.
Der er kommet fokus på forsvarsudgifterne, efter at Rusland invaderede Ukraine 24. februar sidste år.
»Danmark fortsætter vores vedholdende og loyale opbakning til Ukraine. Samtidig må vi forberede os på, at vi også herhjemme står over for væsentligt skærpede trusler«, siger Mette Frederiksen.
»I Europa har vi en tendens til at forestille os, at resten af verden tænker og gør som os. Vi troede i mange år, at samhandel og vækst nærmest per automatik ville føre til fredelig sameksistens. Vi nedrustede, da andre oprustede. Og vi har på en række områder gjort os selv for afhængige af andre. Nu ser vi, at vi var for naive. At vi står på tærsklen til en ny tid. Som bliver svær«, siger hun.
Mette Frederiksen kom også ind på behovet for bredt samarbejde, hvilket har ført til dannelsen af den historisk brede regering. Det skyldes krigen i Ukraine, energikrisen, tårnhøje prisstigninger, stigende renter samt eftervirkningerne af coronapandemien:
»Når de skyer, der trækker ind, er mørkere, end vi kunne ønske os. Så skal vi stå sammen. Finde mod og håb i fællesskab. Danskerne har sammensat et folketing, hvor vi må samarbejde bredt. Det er godt for Danmark. Vi vil gøre vores bedste for at skabe et stærkere, grønnere og mere trygt Danmark«.
Der er tradition for mindretalsregeringer i Danmark, men den nye regering har god mulighed for at få sin politik igennem, da det er en flertalsregering. Den har dog som ambition at få flere partier med i brede aftaler. Regeringen har foreslået store reformer som at få flere til at arbejde mere, at omlægge kandidatuddannelsen og sløjfe det sjette SU-år samt altså at afskaffe en helligdag.
Unge med ondt er regeringens vigtigste opgave
Unge, der har det sværest, er dog regeringens vigtigste opgave, lyder det fra statsministeren. Hun hæfter sig ved, at knap 45.000 unge ikke har »noget at stå op til om morgenen«:
»Det er et svigt, når det aktive samfundsliv ikke har en plads til os allesammen. Hvis nogle af jer unge ser med i aften: Vi har brug for jer. I den nye regering har vi valgt at lade jer, der har det sværest, være vores vigtigste opgave«.
Det er kendt, at der bliver lagt meget energi i eksempelvis de bøger, der kan skimtes i baggrunden af statsministerens skrivebord. Her ses blandt andet en roman af forfatteren Thomas Korsgaard, som handler om en dreng fra landlige, trange kår på kanten af velfærdssamfundet.
I sin første nytårstale for fire år siden lød det fra Mette Frederiksen, at hun ville være børnenes statsminister. Det har hun flere gange fremhævet, men mange har kritiseret hende for ikke at have gjort nok i sin første regeringstid.
Statsministeren mener, at unge har brug for stærkere fællesskaber, og at de føler, at de er til gavn. Søndag taler hun om, at skolen for mange unge – især drenge – bliver et nederlag, fordi timerne i klasseværelset er lange, og det er svært at sidde stille med de tykke bøger.
»Det skal være slut med at tabe så mange børn og unge på gulvet«, siger hun.
Hun understreger, at der skal være plads til både det praktiske og det boglige, og derfor skal erhvervsuddannelserne være førstevalg for mange flere, hvilket er en socialdemokratisk mærkesag.
ritzau
fortsæt med at læse
