Jon Stephensen forlader Moderaterne og fortsætter som løsgænger i Folketinget.
Det har både han og partiet meldt ud torsdag eftermiddag. Ifølge partiets folketingsgruppe blev det på et møde tirsdag besluttet, at Stephensen ikke kan vende tilbage. Selv skriver Stephensen til Ritzau, at han »efter mange tanker henover sommeren« har besluttet at melde sig ud af partiet per dags dato.