Endelig fik han dem, de luftvåben, som den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, så længe har bedt om. Han har før fået og takket for pansrede mandskabsvogne, han har takket for uddannelse, han har takket for artilleri og han har igen og igen takket for dansk støtte – men han har også hver gang sagt, at uden luftvåben, det vil sige F-16-kampfly i dansk sammenhæng, har Ukraine i hans optik ingen chance for at vinde den krig, den russiske annektering har tvunget landet ud i.
Sidst han bad statsminister Mette Frederiksen om flystøtte, var i maj i Helsinki, hvor hun blev spurgt, hvornår blandt andre Danmark ville give Ukraine den luftstøtte, de har så hårdt brug for. Dengang sagde Zelenskyj, med et smil, at det svar ville han også gerne høre. Mens Frederiksen dengang kun kunne svare, at hun ikke ville udelukke noget. Muligheden var der.


























