Søren Pape Poulsen beskriver det år, hvor han gik efter statsministerposten, som frygteligt.

Pape: Jeg er ikke længere statsministerkandidat

Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er ikke længere statsministerkandidat.  Foto: Henning Hjorth
Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er ikke længere statsministerkandidat.  Foto: Henning Hjorth
Lyt til artiklen

Formand for Det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen, er ikke længere statsministerkandidat.

Det siger han i et interview med DR.

Her lyder det, at han ’på nuværende tidspunkt’ ikke er kandidat til posten.

Adspurgt til om han bliver det igen, er svaret fra Søren Pape Poulsen, at han ikke umiddelbart ser det for sig.

»Men jeg bliver en kandidat, der vil kæmpe for konservative værdier og konservativ politik i en verden, der er i brand, og hvor vi trænger til noget ro og stabilitet«, siger han til DR.

Pape tabte sin power, nu slås han for at beholde sin post

Søren Pape Poulsen meldte sit statsministerkandidatur ud midt i august 2022 frem mod folketingsvalget 1. november samme år.

Til DR beskriver han det år, hvor han gik efter posten som ’frygteligt, sorgfuldt og meget presset.’

Partitoppen har den seneste tid mødt en stigende grad af kritik fra baglandet og tidligere partiprofiler.

Efter at Pernille Weiss, partiets medlem af EU-Parlamentet, blev bedt om ikke at stille op for partiet igen, har flere i baglandet ytret støtte til hende og kritik af partiets ledelse.

Senere har flere tidligere konservative profiler som Lars Barfoed, tidligere partiformand, og Jakob Axel Nielsen, tidligere konservativ sundhedsminister, kritiseret partiet for en højredrejet politisk kurs væk fra midten.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her