Sjældent har et emne passet dårligere til et sted end denne varme sommerdag i Dyrehaven nord for København. Her sidder vi, Lars Sandahl Sørensen, DI’s administrerende direktør, og så jeg, på et tæppe, mens den gamle, fine eg skygger for den skinnende sol. Tæppet har Sandahl medbragt, ligesom han har goodiebags med vand, æbler og ikke mindst meget lækre lakridser. De bedste er dem, der er formet som kringler.
Vi ligner altså en helt almindelig skovtur under en skyfri himmel. Det er vi ikke, og det gør det, vi taler om, slet ikke.




























