Rygterne har svirret om Helle Thorning-Schmidts (S) mulige kandidatur til en toppost i EU de seneste uger.
Selv har den danske statsminister gentagne gange afvist at kandidere til andet en genvalg som statsminister. Men hvis Thorning-Schmidt som tankeeksperiment skulle præge den kommende kommissionsformands politiske opgaver, hvad skulle retningen så være?
Den leg havde Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, sat sig for at udsætte statsministeren for på Folkemødet i Allinge. Foran et massivt fremmøde iscenesatte han derfor en såkaldt »forvandlingsleg«.
Bo Lidegaard (BL): »Hvis vi nu forestiller os, at jeg er den nye formand for EU-kommissionen. Hvad er det program, jeg som nyvalgt formand skal lægge vægt på?«
Helle Thorning-Schmidt (HTS): »For det første skal du sørge for, at alle lande arbejder for at vi får mere vækst. Og så skal du primært have fokus på en gruppe, som krisen er gået benhårdt ud over – de unge. Vi må ikke glemme, at der er millioner af unge, som endnu ikke er kommet ind på arbejdsmarkedet, og som ikke har mulighed for at klare sig selv. Dem skal vi de næste år have koncentreret fokus på«.
BL: »Men hvilke instrumenter har jeg som kommissionsformand? Skal vi have mere EU? Hvordan skal vi nå målet om at skabe jobs til de unge?«
HTS: »Det er rigtigt, at beskæftigelsespolitikken er medlemslandenes eget anliggende. Men noget af det, vi kan gøre, er, at vi får styr på vores økonomi…«
BL: »Så mere budgetdisciplin i de enkelte lande?
HTS: »Ja, også det. Krisen har lært os, at det ikke nytter noget, at et land bruger for mange penge. Det går ikke alene hårdt ud over det enkelte land, men os alle sammen. Men vi skal selvfølgelig også indrette vores økonomi, så vi skaber gode rammebetingelser for vores vækst«.
BL: »Jeg ved godt, at du har lidt problemer i Danmark med, at nogen synes, at der kommer for mange østeuropæiske arbejdere. Er det et problem for mig som kommissionsformand?«
HTS: »Ja, det synes jeg. Jeg går meget ind for den frie bevægelighed. Hvis lønmodtagere kommer til Danmark for at arbejde og betaler skat, skal de selvfølgelig have rettigheder som alle andre. Men man skal rejse for at få et arbejde. Der er ikke nogen danskere, der har sagt ja til, at vi skal være en stor velfærdsstat i EU og udligne over grænserne«.
BL: »Det betyder altså, at problemet skal løses ved at ændre regler i Bruxelles – ikke i Danmark?«
HTS: »Hvis der er misbrug, så skal det stoppes. Men hvis man skal ændre noget, skal man ændre den forordning, der er i EU. Og der tror jeg, man kan lave nogle justeringer, så man sikrer, at det indre marked handler om, at man rejser derhen, hvor der er arbejde. Ikke der, hvor de bedste velfærdsydelser er«.
BL:»Så den nye kommision skal ændre den forordning?«
HTS: »Jeg har allerede sagt det forrige tirsdag på mødet i Det Europæiske Råd. Vi har en kæmpe fordel af det indre marked, men det skal selvfølgelig gøres på en måde, som vi alle sammen synes er fair«.
BL: »Hvem skal så udpege mig? Er det parlamentet, eller er det noget, I stats- og regeringschefer tager jer af?«
HTS: »Det behøver du ikke være bekymret om, for det står i traktaten. Det er stats- og regeringscheferne, som skal pege på en person. Og den person skal så opnå et flertal i parlamentet«.
BL: »Du skal jo være med til at træffe beslutningen. Hvem er din kandidat til posten som kommissionsformand?«
HTS: »Du er snedig! Jeg har ikke nogen kandidat, og jeg synes ikke, at man skal have det på nuværende tidspunkt. Og jeg mener ikke, det tjener Danmarks interesser, hvis jeg sidder og råber en eller anden kandidat op. Vi skal koncentrere os om den diskussion, vi faktisk har haft, om hvad EU egentlig skal lave de næste fem år. Og der tror jeg, at Danmark og jeg selv kan gøre en forskel for sikre, at Kommissionen gør det rigtige«.
fortsæt med at læse
