Som folkemøde-debutant ved man ikke, hvad man skal forvente, men Allinge er pludselig meget større, end den uvidende journalist ved tasterne havde forestillet sig hjemmefra.
Trods stormvarsel og diverse tilbud på forskelligfarvede gummistøvler i butikskanapperne er Folkemødets åbning symbolsk skånet fra alskens uvejr og dertilhørende januar-humør, som i disse dage florerer i andre dele af Danmark. Sorte nike-sneakers, lange bukser, t-shirt og kasket. Det er knap 20 grader - alt er godt.




























