Wroumm! Ingen deltager på det års Folkemøde vil glemme lyden af russiske kampfly, der flækker de lune luftstrømme på himmelhvælvet over Allinge Havn.
Uvarslet og uprovokeret lod Putins militær i 2014 en yderst uvenlig hilsen brage ned over de titusindvis intetanende og forskrækkede folkemødedeltagere. Den danske regering protesterede officielt over denne uhørte – og men ofte oplevede – krænkelse af en suveræn nations suverænitet over sit eget luftrum.
Bornholm har altid spillet en særlig rolle som Danmarks forpost og forvarsel mod øst. Da resten af Danmark i 1945 blev befriet efter Anden Verdenskrig, blev Bornholm som bekendt besat af russiske styrker, der først forlod øen i 1946. I 2014 var Bornholm et tidligt forvarsel om, hvad der var på vej fra en stadig mere aggressiv Putin.
Men hørte vi Putins varsel? Forstod vi, hvad der var på vej? Ganske vist måtte to danske F-16-kampfly på vingerne for at forsvare vores luftrum mod det, der ifølge Forsvarets Efterretningstjeneste viste sig at være en russisk øvelse i missilangreb.
Men hånden på hjertet: De fleste – jeg inklusive – trak lidt på skulderen af det flydrøn, som jeg primært valgte at høre som et forsinket og forkrampet ekko fra den kolde krigs for længst svundne tid. Og ude i Østersøen fortsatte arbejdet med at realisere de gasledninger i Nordstream-samarbejdet, som har gjort Europa og særligt Tyskland ulykkeligt afhængige af russiske gasleverancer.
Så ja, det er tid til eftertanke i hele den vestlige verden, og for Danmark er årets Folkemøde en oplagt ramme og scene for den politiske og demokratiske refleksion. At vi i år skal holde Folkemøde i skyggen af en krig, som Putin uprovokeret har indledt ved at krænke en demokratisk nations suverænitet, er forfærdeligt i enhver henseende. Alt det, vi i vestlige demokratier kæmper for, og som Folkemødet er en smuk hyldest til, er alt det, Putin er gået i krig mod: demokratisk åbenhed og folkelig frihed.
Netop derfor er det så vigtigt, at vi langt om længe – efter corona-aflysning på aflysning – igen kan mødes fysisk i Allinge.
Heldigvis kan vi i år holde Folkemøde helt uden nogen former for restriktioner. Det har vi brug for. Vi har brug for at hylde og fejre vores demokrati og den frie debat. På Politiken har vi gjort os umage for at skabe et stærkt program på vores scene i Rosengården.
Jeg glæder mig til at høre redaktørerne bag Politiken Historie fortælle historien om russerne og Bornholm. Selv om verden er fuld af alvor, må vi ikke glemme at grine sammen. Jeg sikker på, at det bliver et humoristisk højdepunkt, når vores legendariske tegner Roald Als spidder Mette Frederiksen og Jakob Ellemann-Jensen i streg og tale.
Selv ser jeg frem til at interviewe Margrethe Vestager på vores scene fredag formiddag. Hun har som næstformand i EU-Kommissionen været helt central i EU’s økonomiske sanktioner og øvrige reaktioner på Putins krig i Ukraine. Hvordan ser hun perspektiverne i et forandret Europa?
Der er nok at tale om i et land og en verden, der på en lang række områder er forandret siden sidste Folkemøde. Vi står ydermere foran et yderst spændende valgår, som utvivlsomt vil give en særlig nerve og tænding til dette års Folkemøde.
Personligt er jeg spændt på at høre de to lurepassende borgerlige ledere Jakob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen. Hvem af dem træder frem som statsministerkandidaten, der skal forsøge at tage regeringsmagten fra Mette Frederiksen? Og så er jeg spændt på at høre, hvordan Mette Frederiksen vil forsøge at holde liv i hendes idé om den samlingsregering, som de borgerlige partier var meget hurtige til at afvise, da hun lancerede den grundlovsdag.
Spørgsmålene er mange, og en ting er sikker: Vi vil være klogere på de aktuelle positioner i dansk politik efter Folkemødet 2022. Må det blive et brag af en fest for de demokratiske idealer om frihed og åbenhed, vi skal kæmpe for hver eneste dag. Både i freds- og krigstid.
fortsæt med at læse
