Hvis man har været på Folkemødet, har man måske bemærket de store glade penisser, der går rundt og rager op over resten af forsamlingen.
Inde under en af penismunderingerne finder man den 32-årige Nikolaj Diamant Knudsen, der efterhånden har 10 års erfaring med at vandre rundt som et erigeret lem.
»Jeg har det på af den simple årsag, at det giver opmærksomhed. Det siger jo sig selv, at det er iøjnefaldende – det er ikke hver dag, man ser en 2 meter høj oppustelig penis. Det kan jeg jo joke med folk om, at så kan vi tage en selfie og kalde det et dickpic«, siger han.
Men opmærksomheden bruger Nikolaj Diamant til at skabe dialog omkring det, han egentlig er taget på Folkemødet for at tale om.
Han er frivillig i Intact Denmark, som er en forening mod omskæring og anden kønskirurgi på raske børn, og som dillermaskot – som Nikolaj Diamant kalder sig selv – er han til stede på Folkemødet for at tale med alle, der er interesseret i at høre om foreningens budskab.
»Det gør også, at man kan tage en snak på en mere rolig måde, for jeg har jo allerede brudt isen – jeg har allerede gjort mig pinligt bemærket, og så er det nemmere at snakke om kønsorganer og ting, der er lidt tabuiserede«.
Min krop, mine rettigheder
Nikolaj Diamant Knudsen er af jødisk afstamning, men er ikke omskåret, selv om mange i hans familie er det. Han beskriver det som et tilfælde, at han ikke også blev omskåret – noget, han i dag er rigtig glad for. Dog begyndte han først at deltage i selve omskæringsdebatten i sine voksne år.
»Jeg kom lidt ind i det fra siden, hvor jeg igennem mit forhold til min kæreste pludselig fik øjnene op for, hvad det kan have af konsekvenser. Og jeg tror ikke, man tænker over, hvad det vil sige ikke at have en forhud, når man har én«, siger han.
Den 32-årige sygeplejestuderende understreger, at det sagtens kan være meningsfuldt at blive omskåret, hvis man beslutter sig for det af kulturelle, religiøse eller æstetiske årsager, men:
»Generelt går jeg bare ind for, at min krop er mine rettigheder. Den er der ikke andre, der skal tage valg på vegne af. Og der har jeg været så heldig, at mine forældre ikke har ladet mig omskære, og det er ikke alle, der er så heldige«, siger han.
»Så derfor synes jeg, det er meningsfuldt, fordi det kunne være sket for mig. Det er jo en tilfældighed, at det ikke er sket for mig«.
»Er du en banan?«
Ved den stand, hvor Nikolaj Diamant Knudsen står iført sit peniskostume, får han i løbet af dagene på Folkemødet mange reaktioner med på vejen.
Der er dem, der ikke kan lade være med at grine, dem, som demonstrativt ignorerer hans tilstedeværelse, og så børnene, som spørger ham, om han er en banan.
»Og så kan man jo have en modereret snak med dem om, hvorfor vi er her, og nogle har penisser, og nogle har tissekoner, og at dem synes vi egentlig bare, at man skal passe på«.
Peniskostumet ryger typisk af sidst på dagen, men det er hændt, at det kommer med på bar til et par øl.
Adspurgt om, hvorvidt den penis, Nikolaj Diamant Knudsen ifører sig, er omskåret, svarer han, at det er svært at afgøre.
»For den er jo i en meget, meget erigeret tilstand. Det er jo et meget stort og erigeret lem, og der er ikke nogen forhud som sådan på den. Men vi ville meget gerne have et kostume med en forhud, så man ligesom kunne demonstrere, hvordan den ligger omkring penis og glider op og ned langs skaftet og sådan noget«, siger han.
En del af de samtaler, han har med Folkemødets deltagere, handler nemlig også om, hvordan kønsorganerne fungerer, og hvad en forhud kan.
»Penissen kan sætte en scene, hvor vi bruger noget humor og noget sjov til at tage en meget alvorlig snak. Og få cementeret og plantet i folks hoveder, at man ikke skærer i raske børn. Det synes jeg er et stærkt budskab«.
fortsæt med at læse
