Når 23-årige Ewin Akkurt i juni rejser med færgen til Bornholm, handler det for hende om at repræsentere minoritetsetniske danskere.

Ewin Akkurt har kurdiske rødder og studerer til hverdag multimediedesign på KEA, men derudover sidder hun i bestyrelsen for Mino Ung København, som arbejder for at styrke unge minoritetsetniske danskeres muligheder, repræsentation og samfundsdeltagelse.

»Jeg synes generelt på den politiske scene, at minoritetsetniske bliver snakket meget om og ikke rigtig med«, siger hun.

»Vi fylder rigtig meget i den politiske debat hele tiden – især på den negative måde – og i mit hoved er Folkemødet den største politiske begivenhed i Danmark, så selvfølgelig skal vi også være der. Vi er en del af Danmark, så vi har også en plads de steder, hvor der rent faktisk bliver diskuteret ting om vores samfund og om os«.

Ewin Akkurt beskriver sig selv som politisk interesseret, men understreger, at det ikke er i det partipolitiske miljø, hun engagerer sig. Hun ser i år frem til at komme rundt og tale med organisationer, som beskæftiger sig med de emner, som hun selv går meget op i. Her nævner hun for eksempel Institut for Menneskerettigheder, The Red Van, som er en forening, der arbejder med skadesreduktion for gadebaserede sexarbejdere, og Dyrenes Beskyttelse.

Ud over at sidde blandt publikum vil Ewin Akkurt også gerne deltage aktivt i events. Da hun var i Allinge sidste år, deltog hun i to paneldebatter: én hos Institut for Menneskerettigheder, der handlede om diskrimination i nattelivet, og én med Dansk Live og Mino Danmark om at styrke minoritetsetnisk repræsentation i den danske musikbranche.

»Det er rigtig vigtigt for mig at gå ind og fylde og tage plads der, hvor jeg ikke mener, vi normalt plejer at fylde«, siger hun. Indtil videre er det dog kun planlagt, at hun skal deltage i en enkelt livepodcast.

Overordnet set var det sidste år en rigtig positiv oplevelse for Ewin Akkurt at opleve sit første Folkemøde, men der var også elementer, der overraskede hende negativt. Der var en vis »følelse af utryghed«.

»For når man tager på Folkemødet som minoritetsetnisk, så har folk mere en holdning til en, end hvis man tager på for eksempel Roskilde Festival eller andre steder. Der er der ikke nogen, der som sådan har en politisk holdning om en. Og hvis de har, er det ligesom ikke det, det handler om«, siger hun og fortæller, at der var flere forskellige ubehagelige episoder, som hun og dem, som hun var derovre med, oplevede sidste år på Folkemødet.

»Fuck islam«

Ewin Akkurt og dem, som hun rejste til Allinge med sidste år, var fælles om at opleve »hadtale og chikanerende adfærd« på grund af deres minoritetsetniske ophav, fortæller hun. For Ewin står især et tilfælde, fra da hun deltog i paneldebatten hos Institut for Menneskerettigheder, tilbage:

Hun stod på scenen i teltet, og hver gang det var hende, der fik rakt mikrofonen, var der en bestemt mand, der reagerede.

»Jeg ved ikke, om han er fra Stram Kurs, Patrioterne eller noget, men han er en af de der prominente typer, som man godt ved, hvem er, hvis man ser et billede af ham. Hver gang jeg fik mikrofonen og skulle tale, stod han og dansede ude foran teltet og råbte »Fuck islam« igennem næsten hele panelsamtalen for at distrahere mig. Vores debat havde intet med islam at gøre, så det var tydeligt at det var rettet mod mig«, fortæller hun.

Oplevelsen har ikke fået hende til at overveje, hvorvidt hun overhovedet ville med igen, understreger hun, men hun er mere i tvivl om, om hun kommer til at deltage i paneldebatter igen i år.

»Jeg tror også, det er derfor, at jeg har valgt at gå lidt mere livepodcast-vejen i år, fordi det er en samtale. Vi kan ikke alle sammen være enige, men her skulle præmissen gerne være, at vi sammen kan gå i dialog og måske finde et fælles ståsted, i stedet for at arbejde i forskellige retninger, der aldrig kan mødes«, siger hun og følger op:

»Og det ved jeg ikke, om jeg havde forventet, da jeg sidste år kom der første gang. Så det er jeg mere forberedt på i år«.

fortsæt med at læse

Signe Vad tager på Folkemødet for at forstyrre