Store folkemængder, øl i lange baner og overnatningsmuligheder til mange tusinde kroner. Folkemødet er ikke for alle.
Det er for eksempel ikke altid helt ideelt for personer med et synligt eller usynligt handikap. Derfor er en af Folkemødets ambitioner i år at sikre bedre forhold for dem.
»Det er vigtigt, at vi bliver stærkere på tilgængelighed, så vi kan sikre, at man kan deltage på Folkemødet, selv om man har et synligt eller usynligt handikap. Det er der rigtig mange danskere, der render rundt med. Derfor skal vi ikke være ekskluderende, hvis vi kan undgå det«, siger direktør for Folkemødet Peter Christiansen.
Op mod 200 repræsentanter fra forskellige organisationer blev i januar inviteret ind til en nytårskur af Foreningen Folkemødet til at snakke om udfordringer ved Folkemødet. Sammen med transport og overnatning blev repræsentation diskuteret som en af de største udfordringer.
De arbejder derfor på flere konkrete tiltag, så Folkemødet bliver mere tilgængeligt for personer, der af forskellige årsager er udfordrede i sådan en setting.
Blandt andet flere hvilerum eller øget brug af teknologiske løsninger, så paneldebatterne kan blive filmet, så folk kan deltage »uanset hvilken form eller størrelse, de kommer i«, siger Peter Christiansen.
Hvilerum kan være løsningen
Personer med synligt eller usynligt handikap kunne godt være bedre repræsenteret på Folkemødet. Det siger både organisation Lev – livet med udviklingshandicap og Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed.
Der burde derfor arbejdes mere aktivt for, at mennesker med udviklingshandicap følte sig mere velkomne på Folkemødet, siger formand for Lev, Anni Sørensen:
»Der er selvfølgelig mennesker med udviklingshandikap, der af forskellige årsager ikke selv kan deltage i et arrangement som Folkemødet. Så må andre repræsentere dem og være deres stemme på Folkemødet, men de, der kan, skal i endnu højere grad tænkes ind og inviteres med«.
Der er en underrepræsentation af minoritetsetniske borgere derovre. Det er der ikke nogen tvivl om
Tilsvarende mener Mia Kristina Hansen, formand i Sind, at der er flere grunde til, at personer med et usynligt handikap har svært ved at være på Folkemødet.
»Folkemødet er et fantastisk sted, men det kan være svært at komme til, hvis man har et usynligt handikap som for eksempel en psykisk lidelse«, siger hun.
For det første kan det være udfordrende med en rejse til Bornholm. Derudover er det dyrt at komme af sted, når man også skal overnatte.
»Det er de færreste, der ville kunne tage en enkelt bustur frem og tilbage, når man har psykiske vanskeligheder. Der har man brug for at tage tingene roligt og ikke frem og tilbage på samme dag«, siger hun.
Til sidst kan det være svært at være et sted, hvor der er så mange mennesker. Mia Kristina Hansen er enig i, at løsningen for eksempel kan være hvilerum.
»Måske et område, hvor man også kunne få noget mad. Så man kunne få noget mad og drikke et sted, hvor man ikke skulle stå i kø, og hvor der ikke var tusind andre mennesker. Det kan man ikke altid overskue«.
Underrepræsentation
Der skal ikke kun være bedre repræsentation af personer med synligt og usynligt handikap, siger direktøren bag. På sigt vil de arbejde med at gøre Folkemødet mere tilgængeligt for endnu flere grupper.
»I samarbejde med de relevante organisationer vil vi finde ud af, hvordan vi kan sikre, at der kommer folk med fra alle dele af livet i Danmark. For eksempel er borgere med anden etnisk oprindelse ikke superstærkt repræsenteret på Folkemødet lige nu. Det vil vi rigtig gerne arbejde med de næste fem år«.
David Spence, organisationsdirektør i Mino Danmark, der arbejder for minoritetsetniske danskeres rettigheder, mener også, at minoritetsetniske borgere er dårligt repræsenterede på Folkemødet.
»Vi har ikke tal på det, men der er en underrepræsentation af minoritetsetniske borgere derovre. Det er der ikke nogen tvivl om«, siger han.
fortsæt med at læse


























