Både den danske og den grønlandske regering kommer til at se en anelse forslået ud over for USA, efter at det grønlandske parti Siumut fredag besluttede at trække sig ud af den grønlandske regering.
Beslutningen vil blandt andet betyde, at den grønlandske minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, forlader sin post.