Køen foran teatret løb hele vejen ned til Spar-købmanden længere nede ad Frederiksberg Allé. Jeg tror aldrig, jeg har set så lang en kø foran Betty Nansen.

På facaden var der digitale skærme og bannere med aktivistisk klingende budskaber, »lav et helvedes spektakel«, stod der, og »skammen skal skifte side«, budskaber taget fra aftenens forestilling.

De kunne vel også kaste lidt moralsk kapital af på teatret, der med de nye direktører, Niels Erling og Nanna Jelsgaard, netop har varslet nye tider med kritisk samtidsteater.

Med ’Pelicot-retssagen’, der denne fredag aften blev opført for første og sidste sang, er de kommet overbevisende fra start – men også med hvad der skulle vise sig at blive en decideret udholdenhedsprøve på alle tænkelige planer.