Når jeg lejlighedsvis i disse dage møder folk uden for Christiansborgs boble, fortsætter jeg tumpet nok med at tale om politik. Det går blandt andet ud over pædagogerne i børnehaven. Hver gang slår det mig, at mens vi i boblen vender og drejer den mindste mellemregning, så zoomer de fleste danskere mere ind og ud af valgkampen, og hæfter sig kun ved de største ting.
Det må være en trøst for Socialdemokraterne, der i den seneste uge har fået endevendt de finere franske detaljer i de emner, partiet har held til at sætte dagsordenen med.


























