Regeringspartiet Venstre ønsker at forbedre den danske velfærd med 25 milliarder kroner frem mod 2030. Det fremgår af partiets økonomiske plan frem mod 2035, som Venstre mandag præsenterer ved et pressemøde på Christiansborg.
»Vi afsætter 25 milliarder kroner i 2030 til at investere endnu mere i velfærden. Det er over det dobbelte af det, som udspringer af demografien, så der er rum til vigtige forbedringer. Samtidig letter vi skatterne for 20 milliarder kroner, så det bliver billigere at være dansker«, siger Venstres formand, forsvarsminister Troels Lund Poulsen, i en pressemeddelelse.
I planen, der har titlen ’Danmark i Sikre Hænder’, fremgår det også, at Venstre vil gennemføre en skattereform til 20 milliarder kroner i 2030. Det skal blandt andet ske ved at sænke selskabsskatten fra 22 procent til 20 procent og sænke momsen på alle fødevarer. Det er allerede kendte forslag fra Venstre.
Venstres økonomiske plan på omkring 162 milliarder kroner frem mod 2035 er primært finansieret af det økonomiske råderum – med 16,3 milliarder kroner som en undtagelse.
Denne pose penge henter Venstre blandt andet i partiets allerede kendte forslag om at sænke udviklingsbistanden, hvilket skal give 7,7 milliarder kroner i kassen. Venstre vil også hente 2,5 milliarder kroner ved en reform af førtidspension-, fleksjob- og sygedagpengeområdet og ved at skærpe en række optjenings- og danskkrav. Partiet vil derudover frem mod 2035 finde yderligere 4,5 milliarder kroner på besparelser i det offentlige bureaukrati. Planen indeholder også som sin tredje centrale pointe 40 milliarder kroner til forsvaret i det, partiet betegner som et sikkerhedsløft.
Ros fra DI – kritik fra FH
Hos Dansk Industri er politisk direktør Morten Høyer tilfreds med, at Venstre udviser »økonomisk ansvarlighed«.
»Det er vigtigt, at vi fortsat har ambitioner om reformer og et skarpt øje på det, der gør Danmark rigere. Derfor er det godt, når Venstre for eksempel vil fjerne bøvl og byrder, sænke selskabsskatten og styrke erhvervslivet, så virksomhederne og deres medarbejdere også i fremtiden kan bidrage til Danmarks velstand«, siger han i en skriftlig kommentar.
Morten Høyer kritiserer dog også Venstre for, at »man samtidig har forslag, der svækker erhvervslivets mulighed for at tiltrække den nødvendige arbejdskraft«.
Også fagbevægelsen er kritisk.
»Det er en plan, der rammer skævt«, siger Morten Skov Christiansen, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
»I en tid, hvor uligheden stiger, vil Venstre give selskabsskattelettelser, mens lønmodtagerne må betale prisen i form af mindre tryghed«, mener han.
Morten Skov Christiansen mener, at Venstres forslag vil betyde, at lønmodtagere først vil have reel mulighed for at trække sig tilbage, når de er syge eller nedslidte.
»Det er uværdigt og den helt forkerte prioritering. Det ærgrer mig, at blå blok nu samler sig om en politik med skattelettelser til virksomheder og en pensionsalder på himmelflugt. Vi bør i stedet styrke fællesskabet, velfærden og lønmodtagernes ret til en værdig tilbagetrækning«, lyder det.
Kritik af Heunicke
På pressemødet blev Troels Lund Poulsen også spurgt, hvem der foreslog at afskaffe store bededag som helligdag og fridag i første omgang. Spørgsmålet var foranlediget af, at miljøminister Magnus Heunicke (S) for nogle dage siden til Information afslørede uenigheder internt i regeringen gennem valgperioden.
»Det var ikke Venstre, der bragte store bededag på banen, da vi startede forhandlingerne«, sagde Troels Lund Poulsen om regeringsforhandlingerne i 2022 og kritiserede i samme ombæring Heunicke.
Venstres formand ville dog ikke sige, hvem der foreslog at afskaffe helligdagen, selv om Socialdemokratiet har talt om indre forhold.
»Jeg har fulgt med i, at der den seneste uge har været stor iver efter at fortælle om regeringens indre liv. Det er jeg rigtig ked af. Det er et stort tillidsbrud, at det er sket. Jeg mener ikke, at det er vejen frem, og derfor kommer jeg ikke til at gå ned på det niveau«, siger han.
Folketingsmedlem Rasmus Jarlov (K) har tidligere sagt til Politiken, at det var Socialdemokratiet. Det vil Troels Lund Poulsen ikke kommentere.
Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, har sagt, at det ikke var hans parti, der lancerede ideen om at afskaffe store bededag, der blev mødt med stor folkelig modstand.
SVM-regeringen mistede meget popularitet hos befolkningen, hvilket satte sig permanent i opbakningen i de politiske meningsmålinger. Store bededag blev afskaffet som helligdag i 2023. Afskaffelsen blev stemt igennem af et flertal, der bestod af SVM-regeringen og Radikale Venstre.
Flere partier har i forbindelse med den igangværende valgkamp ikke afvist, at bededagen kan blive indført igen. Folketingsvalget afholdes 24. marts.
ritzau
fortsæt med at læse
