Regeringspartiet foreslår i nyt skatteudspil blandt andet at hæve beskæftigelsesfradraget fra næste år. Politikens politiske analytiker Elisabet Svane kommer med sin udlægning af udspillet i en lynanalyse.

Elisabet Svane Derfor taler Socialdemokratiet pludselig om skattelettelser

Lyt til artiklen

Fire milliarder kroner om året.

Så meget foreslår Socialdemokratiet at sænke skatten på arbejde ved at hæve beskæftigelsesfradraget. Det fremgår af et nyt skatteudspil, som regeringspartiet har fremlagt søndag.

Regeringen vil således forhøje satsen i beskæftigelsesfradraget med to procentpoint og det maksimale fradrag med 8300 kroner.

Forslaget skal indfases gradvist fra 2023.

»Vi ønsker at tænke hele jobcenterindsatsen på en ny og bedre måde«, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

Forslaget kommer oven i forhøjelser af beskæftigelsesfradraget, der er blevet besluttet tidligere i år.

S: Sådan skal det finansieres

Pengene skal blandt andet komme fra en reform af jobcentrene, fremgår det af forslaget.

Blandt andet ved at sætte jobcentrene fri af statens proceskrav og ’fokusere indsatsen’, står der i udspillet.

Som eksempel nævner Socialdemokratiet, at jobcentrene ikke skal bruge tid og ressourcer på at kontakte syge borgere, der har en arbejdsgiver.

Nicolai Wammen mener, at der kan findes tre af de fire milliarder kroner gennem en reform af jobcentersystemet.

»Der skal simpelthen være mindre bureaukrati, og det skal være mere målrettet i forhold til den enkelte ledige«, siger finansministeren.

Han siger ikke, hvor pengene mere konkret findes.

Lynanalyse: »Et taktisk og strategisk udspil«

Hvad? Foreslog Socialdemokratiet lige skattelettelser, selvom de i dage, ja uger, har ført benhård – og succesrig - kampagne mod de Konservatives skattelettelser, der er en hjørnesten i Konservatives 2030-plan?

Ja, det gjorde Socialdemokratiet, og udspillet skal ses som et taktisk og strategisk udspil, rettet mod midten af dansk politik. Og et modsvar til de borgerlige partier, som har fuldt fokus på de skatte- og afgiftsstigninger, der er kommet i den forløbne valgperiode og samtidig et modsvar på de borgerlige krav om at spare på jobcentrene i en tid med tårnhøj beskæftigelse.

Her vil S hente pengene og bruge dem på skattelettelser i bunden.

Radikale er glade, SF og Enhedslisten er utilfredse, men ikke farligt utilfredse, mens flere borgerlige kalder det hykleri. Set med socialdemokratiske øjne er det lige præcis der, et midtsøgende parti skal placere sig i en skattedebat – mens for eksempel LA’s Alex Vanopslagh spørger, om vælgerne virkelig tror på den? At S nu, midt i valgkampen, kommer med pæne skattelettelser til det arbejdende folk.

Spørgsmålet er da også, om vælgerne kan skelne mellem de forskellige skattelettelser, eller om de bliver forvirrede, fordi S hidtil har sagt, at skattelettelser er lig med forringelser i velfærden?

Internt i regeringspartiet ser man stadig en givtig flanke mod de konservative topskattelettelser og overser bevidst, at de topskattelettelser er hældt ned af brættet af både Venstre og Danmarksdemokraterne. Så længe K ikke selv trækker det, bliver S ved med at slå løs – selvom det er på et udspil, der ligger ned.

Ligesom de borgerlige bliver ved med at tale om de socialdemokratiske skatte- og afgiftsstigninger, selvom den store klump er øgede afgifter på cigaretter. Vedtaget med borgerlige stemmer.

Der er jo valgkamp