Et fast indslag i de danske mediers dækning af en valgkamp går ud på at bede herboende udenlandske korrespondenter om deres vurdering af valgkampen. De finder – selvfølgelig – mere eller mindre eksotiske udtryk for danske særheder som for eksempel antallet af partier og i mange tilfælde meget små partiers uforholdsmæssigt store politiske indflydelse.
Nu prøver vi at gå den anden vej. Som en af Politikens europakorrespondenter på besøg i hjemlandet ser jeg på den danske valgkamp som tidligere politisk redaktør ved denne avis – og med den afstand, som min nuværende geografiske placering i Paris lægger op til – gennem særlige briller.




























