De konservatives formand, Søren Pape Poulsen, erkender nu, at det med de nuværende målinger for den borgerlige blok er op ad bakke med drømmen om en rent borgerlig regering, og at Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, ser ud til at få en afgørende rolle.
»Det er jo målet, men vi er også nødt til at sige, at som det ser ud lige nu, så kan det jo være rigtig, rigtig, rigtig svært, fordi så får Lars Løkke jo en nøglerolle i alt det her, og det må vi jo bare tage bestik af, og så må vi se, hvordan det ender«.




























