Hvis politikerne få dage inden valget tror, at deres udspil om alt fra akutpakker til bedre vilkår lukker munden på landets sygeplejersker, må de tro om igen. Vreden blandt de hvidkitlede er intakt, og troen, på at de får det længe ønskede løft i grundlønnen, er begrænset.
Det står klart efter et vælgermøde på Rigshospitalet, hvor Dansk Sygeplejeråd havde inviteret kandidater til Folketinget til debat. De blev mødt af kritiske spørgsmål og kommentarer fra sygeplejersker, der et par gange blev så utålmodige, at de afbrød politikerne med nye spørgsmål.




























