Egentlig skulle pressemødet have været afholdt ude i Bibliotekshaven – Christiansborgs grønne åndehul. Men godt halvanden time inden, blev det rykket indendørs.
For netop da blev Dansk Folkeparti opmærksom på, at tusindvis af demonstrerende klimaaktivister skulle marchere. De »kan jo godt blive lidt højrøstede«, lyder det fra partiformand Morten Messerschmidt, da han præsenterer partiets rets- og udlændingepolitiske udspil, ’Et mere trygt Danmark’.




























