Sagen om den radikale borgmester og spidskandidat i hovedstaden, Anna Mee Allerslev, breder sig nu. En af partiets københavnske topfigurer smækker med døren og beskylder borgmesterkandidaten for »med talløse løgne at underminere partiforeningens demokratiske strukturer«.
Der er tale om formanden for de radikale i København, Bo Nissen Knudsen, der meddeler på Facebook, at »jeg trækker mig med øjeblikkelig virkning som formand for Hovedstadens Radikale Venstre«.


























