Underboen var pusher, så der stank ofte af hash i Hestbæk-familiens lejlighed, men en dag kom røgen fra en barnevogn i naboopgangen, som nogen havde futtet af. Da en fyr kort efter fik for vane at ringe på dørklokken for at true underboen med tæsk, spurgte Hestbæk-parret hinanden, om det mon ikke var på tide at flytte på landet.
»At være børnefamilie i den 4. sals lejlighed i Bispehaven...«, siger Gunhild Fontain Hestbæk med slet skjult sarkasme. »Det var bare ikke fristende. Vi var lykkelige, da vi fandt et hus med have her i Solbjerg, som vi havde råd til og kunne lide«.
