Selv om Claus Møller Rasmussens gamle mor var syg og dehydreret, oplevede familien, at hjemmeplejen kom flere timer for sent til besøg og ikke sikrede sig, at hun indtog nok væske.

»Da min mor døde, kom jeg til at sige til min kone: »Nu bliver Lyngby-Taarbæk Kommune da glad««

Claus Møller Rasmussen har sat sig i den stol, hvor hans mor ofte sad, da hun endnu levede. Herfra kunne hun se ud i haven. Foto: Martin Lehmann
Claus Møller Rasmussen har sat sig i den stol, hvor hans mor ofte sad, da hun endnu levede. Herfra kunne hun se ud i haven. Foto: Martin Lehmann
Lyt til artiklen

Egentlig er det for sent. For hans mor er død.

Claus Møller Rasmussen sidder i en stol i den stue, hvor han kender hver en krog. Det er hans barndomshjem i Virum, som hans forældre købte i 1965, og hvor hans mor, Birthe, boede frem til sin død i slutningen af juli. Møbler, billeder og udsigten til haven på den anden side af vinduerne får minderne til at pible frem.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her