Kommunalvalget i november handler om det, alle snakker om – sundhed, ældre, klima, boliger, børn, skoler og trafik. Alligevel vil kun 9 procent af befolkningen gå til et vælgermøde. Afmagt, siger en lektor i statskundskab.

Få danskere deltager i politik: »Helt ærligt, skal man ikke være lidt en særlig støbning, hvis man synes, at Clement og partiledere, der taler i munden på hinanden på DR, er interessant?«

Kun få danskere har tænkt sig at deltage i et vælgermøde, inden de skal sætte deres kryds ved kommunal- og regionsvalget 16. november.  Foto: Finn Frandsen
Kun få danskere har tænkt sig at deltage i et vælgermøde, inden de skal sætte deres kryds ved kommunal- og regionsvalget 16. november. Foto: Finn Frandsen
Lyt til artiklen

Folk, der interesserer sig for politik, er blevet en minoritet, der får en udsøgt service fra medierne med en minut for minut-dækning af, hvem der lige nu nærmer sig målstregen. Men en egentlig bred interesse for, hvad der foregår i de kommuner og regioner, vi skal stemme om ledelsen af 16. november, kniber det med fra både vælgere og medier.

Således har 9 procent af de stemmeberettigede tænkt sig at deltage i et vælgermøde, viser en ny Epinion-spørgeundersøgelse for Constructive Institute, der forsker i journalistik under Aarhus Universitet. Og 71 procent mener, at de politiske kandidater taler udenom, når de går ind i debat med andre.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her