Indenrigsminister Kaare Dybvad (S) personificerer den ideologiske strømning i Socialdemokratiet, som ifølge kritikere har ført til en form for sofistikeret storbybashing, der tirsdag kulminerede med, at Socialdemokratiet gennemsnitligt gik mere end 10 procent tilbage i landets fire største byer.
Dagen derpå rejses flere spørgsmål: Hvad gik galt? Findes der en form for selvransagelse i toppen af Socialdemokratiet og ikke mindst hos Dybvad selv? Og vil man se justeringer af Socialdemokratiets kurs frem mod folketingsvalget?




























