Verdenssundhedsorganisationen WHO siger, at den føler sig sikker på, at det er lykkedes at nå det mål, man satte sig med at få vaccineret Gazas børn mod polio.
Målet var at få vaccineret over 90 procent af børnene under 10 år.
»Vi føler os sikre på, at vi har nået målet«, siger Rik Peeperkorn, der er WHO’s repræsentant i de palæstinensiske områder.
Han udtaler sig på sidste dag af den første fase i vaccinationskampagnen. Den skal give hundredtusinder af børn den første dosis med vaccine mod den frygtede sygdom, der tidligere var kendt som børnelammelse.
Trods den voldsomme krig i Gaza med titusinder af dræbte er det lykkedes at få Israel og Hamas til at respektere vaccinationskampagnen.
ritzau
fortsæt med at læse




























