Er alkoholfri øl lige så skadelige som sodavand?
Jakob: Jeg er blevet tilhænger af alkoholfri øl. Jeg har en tese om, at det er en sund vane – især når den erstatter alkohol. Passer det, eller er det lige så ‘skadeligt’ som sodavand? Jeg vil gætte på, at jeg drikker 10 alkoholfri øl om ugen, og gerne halvdelen er af de mærker med 0 gram sukker og 0 gram fedt. Jeg er mand, normalvægtig og i 40’erne.
Bente Klarlund Pedersen: De alkoholfrie øl er blevet populære, fordi de faktisk smager af øl. De kan være et godt alternativ, hvis du ellers ville have drukket noget med alkohol. På den måde kan du begrænse antallet af genstande eller holde dig alkoholfri til at køre hjem.



























