Zaher har været hjemløs i omkring 20 år, hvor han har overnattet på bænke og herberger rundtomkring i København. Flere gange har han forsøgt at flytte ind i en lejlighed, som han er blevet tilbudt af kommunen, men lynhurtigt har han forladt dem igen. Han kunne ikke holde ud at være der. Den seneste gang var han sikker på, at han ikke var alene. Stemningen var ubehagelig.
»Jeg kunne mærke, der var andre i lejligheden. Så jeg gik igen«, siger han.