Jeg er vild med levende lys. Og jeg er helt tosset med bål. Det er ikke særligt miljøvenligt. Jeg ved det godt. Men jeg bliver draget af ilden, der knitrer, røglugten, der breder sig, og de rødorange gløders svage farveskift. Når mit øje fanger stjernernes huller i nattehimlen, indstilles mit mentale sigtekorn på uendelig. Min krop falder til ro.
Ild er i bund og grund en temmelig destruktiv kraft. Hvis vi ikke kan kontrollere den, bliver den farlig. Alligevel slapper vi af foran det blussende bål. Jeg har et job, hvor jeg er nødt til at være meget målrettet. Min hjerne er tit anspændt og træt. Indimellem har jeg brug for stimuli, der ikke kræver målrettethed. Og det finder jeg, når jeg stirrer ind i ilden. Bålet er et eksempel på skiftende, men rolige stimuli, der fascinerer og bringer os i en tilstand, der ikke kræver målrettet opmærksomhed. Man kan blive tanketom eller lade tankerne flyde. Det er en ganske behagelig tilstand.
