Forleden luftede jeg min harme over fjernelsen af sukkerafgiften i P1-debat. Undervejs blev jeg mødt med det sædvanlige ’tror-du-virkelig-det-vil-have-effekt-på-folkesundheden’-argument. Og ja, det tror jeg, for al forskning viser, at søde sager er meget prisfølsomme.
Mit ærinde i dag er derfor at gøre opmærksom på, at man med den form for karikeret argumentation kan sparke al sundhedsfremme til hjørne. Det er jo ikke det enkelte tiltag, men summen af de mange tiltag, der enten kan fremme eller bremse en positiv udvikling. Lad mig bringe en forebyggelsessucces på banen.


























