Fødselsdagstilbud: Prøv Politiken resten af året for 142 kr.

Parallelimportør køber Novo-vægttabspiller i andre EU-lande, ompakker dem og sælger dem i Danmark.

Novos vægttabspille lanceres i Danmark ad omveje

Foto: Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Novo Nordisks vægttabspille Wegovy bliver mandag sendt på det danske marked af parallelimportøren 2care4. Det oplyser 2care4 i en mail til mediet MedWatch.

Parallelimportøren sender pillen på det danske marked, før Novo Nordisk selv har nået at lancere den på sin hjemmebane.

Det kan lade sig gøre, fordi 2care4 køber de originale lægemidler i andre EU-lande og ompakker dem for at sælge dem til danskerne, skriver MedWatch.

Mediet har forsøgt at få et interview med 2care4 i forbindelse med lanceringen, men det er blevet afvist. I stedet har den administrerende direktør, Erik Sandberg, sendt et skriftligt svar.

»Markedet for vægttabsmedicin udvikler sig ekstremt hurtigt, og efterspørgslen er enorm. Med denne lancering viser vi værdien af parallelimport«, lyder det i en mail til Medwatch.

»Vi reagerer proaktivt på markedets behov og sikrer gennem et stærkt europæisk netværk, at et nyt produkt bliver tilgængeligt i Danmark«.

ritzau

PodcastSe alle

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her