Hvis tilfredse fedtceller sender leptin ud i blodet, så vores gode ven CART i hjernen holder appetitten i ro, så skulle man jo tro, at det bare gælder om at få masser af leptin fra sine fedtceller. Men sådan er det ikke.
Første gang, vi for alvor hørte om leptin, var i midten af 90’erne. Billeder af store, fede rotter, der var svundet ind til halv størrelse efter en indsprøjtning med leptin, prydede avisforsiderne. Og alle med lidt for meget på sidebenene ventede i spænding på mere nyt om dette fantastiske hormon, der kunne løse deres vægtproblemer fra den ene dag til den anden uden større besvær end en lille sprøjte.



























