Karin Strøm Olsen, København, arbejder som fuldmægtig i det offentlige.
Hun tegnede, fremstillede smykker og legede lidt med kunstmaleri, inden hun midt i 1990’erne begyndte at tage hobbyen med pensel og lærred seriøst. Selv mener hun, det var kedsomhed, der fik hende til at gå mere intenst til værks. Hun havde brug for at foretage sig »et eller andet sjovt«, som krævede fuld opmærksomhed. Det fængede og har siden grebet om sig. Hvor ofte: »Jeg maler mere om vinteren end om sommeren, hvor der sker så meget, og jeg kan godt lide at være ude. I gennemsnit bliver det nok til en halv eller hel dag om ugen. Det er mest i weekenden, eller hvis jeg har nogle dage fri«. Materialer: »I en kort periode forsøgte jeg mig med oliemaling, men det har jeg slet ikke tålmodighed til. Akrylmaling passer bedst til mit temperament – jeg er nysgerrig, og der må gerne ske noget i en fart«. Tilgang: »For mig kræver det rimelig stort overskud. Jeg kan ikke male, hvis jeg er træt, eller hvis der er kaos omkring mig. Der skal være ryddet op, så jeg er nødt til at planlægge det lidt. Men jeg har et atelierværelse i min lejlighed, så det kræver ikke en masse praktisk med at stille frem og tilbage«. Udadtil: »I mange år holdt jeg det for mig selv, for jeg syntes ikke, billederne var gode nok til at blive vist frem, men på et tidspunkt tog jeg mod til mig og fik udstillet nogle på institutioner, et advokatkontor og lignende. At folk kunne lide det, gav mig blod på tanden, og jeg kan kun opfordre hobbymalere til at komme ud af busken. Der er jo mange andre muligheder end etablerede gallerier og Charlottenborg. Det er skønt at få respons, men jeg spørger ikke om andres mening, mens jeg maler. Dér tæller kun min fornemmelse«. Indadtil: »Maleriet kom til at fylde på et tidspunkt, hvor jeg havde afhændet en blomsterforretning og havde brug for at prøve noget nyt på det kreative felt. Jeg fandt ud af, at jeg bliver glad, når jeg maler. Det er dejligt at skabe. Tiden flyver, så man glemmer tid og sted og pludselig opdager, at der er gået en hel dag, og at man helt har glemt at spise. Det skaber en god kontrast til mit job, hvor jeg mest arbejder med tal«. Drømmer du om at droppe jobbet? »Nej, jeg er meget glad for mit nuværende arbejde og mine kolleger. Nogle gange kan jeg blive lidt frustreret over at mangle tid til at male, men sådan er det! Jeg er fuldstændig afklaret med, at det kun skal være en hobby. Jeg har slet ikke lyst til at leve et kunstnerliv, for det vil ikke være det samme, hvis man skal præstere. Så tror jeg ikke, det er sjovt«. Stiller du krav til dit maleri? »Ja, selv om det er en hobby, må der gerne ske en udvikling. Faktisk skal der ske noget nyt, ellers giver det mig ikke noget. Så ville det bare blive sådan en trummerum, hvor man bliver for optaget af muligheden for at sælge. Når nogen har spurgt, om jeg vil lave noget i en bestemt stil, som de husker fra tidligere, har jeg sagt nej. Jeg gider ikke gå tilbage til noget, jeg har forladt«.
