De fem spil handler om at gøre sig klar til natten, lave madpakker, tage tøj på, gå på badeværelset eller tage på tur, men alle har samme grundlæggende spildesign. Hver spiller får i starten en spilleplade, hvor der i tilfældet ‘I Tøjskabet’ er vist en årstid og fire dertilhørende stykker påklædning. På bordet ligger en masse brikker med billedsiden nedad præcis som i et klassisk huskespil, og så skiftes barn og voksen til at vende en brik efter tur. Den spiller, der først fylder pladen som i tallotteri, har vundet.

Det snedige er, at mens børnene mest af alt koncentrerer sig om at vinde spillet, så er det egentlige spil i Lillestorm, at ungerne genkender hverdagssituationerne og derved lærer sammenhænge mellem i dette tilfælde påklædning og årstider. På den måde bliver de fem spil hvert deres naturlige oplæg til en snak med barnet om forskellige vaner og sammenhænge taget fra hverdagen. Kortene er af god kvalitet, og det er tydeligt, at der er tænkt grundigt over, at spillet hverken skal være for uoverskueligt, langtrukkent eller svært rent motorisk at spille for børnene. Og en god sidegevinst er, at børnene lærer en basal færdighed som tålmodighed, når de skal vente på, at det bliver deres tur. Om Lillestorm-spillene virker på et højere pædagogisk plan i længden, skal jeg ikke gøre mig klog på, men min søn på toethalvt var vældigt underholdt af at parre brikkerne med billederne på pladen og prøve at sige ordene. I længden savner jeg dog variationsmuligheder, og prisen er lige i overkanten for et spil, som man i praksis hurtigt kunne fremstille selv på ti minutter. Men så misser man de fine illustrationer og den gode finish. ’Lillestorm’ er en anledning til opdragelse via morskab og leg, og på den måde bliver spillets formål dobbelt.