Ovenpå rækken af skandaler om medicinsk udstyr, der viser sig at være direkte farligt for patienterne, vil EU's sundhedskommissær, John Dalli, stramme kontrollen med medicinsk udstyr, og han lancerer i næste måned et nyt udspil, skriver Mandag Morgen.
Senest er syntetiske net, der er opereret ind i kvinders underliv, kommet i søgelyset for at kunne skære sig igennem til skeden. I sjældne tilfælde kan det medføre hul i tarmen eller urinvejene - og i værste fald døden.




























