Du kender sikkert de nye, støjende håndtørre-automater, som i stigende antal bliver monteret på toiletter i restauranter, indkøbscentre, på arbejdspladser, museer, skoler og så videre.
De kan tørre dine hænder på få sekunder med to kraftige luftstråler fra hver side, men du bør overveje det en ekstra gang, før du stikker fingrene i dem, lyder rådet fra hygiejneekspert Michael René. Seks ud af syv synligt snavsede I samarbejde med Michael René og udstyret med en såkaldt ATP-måler, der måler forekomsten af biologisk materiale, eksempelvis skidt og bakterier, har 24timer efterprøvet, om disse håndtørrere faktisk er så hygiejniske som lovet. Svaret er nej. ATP-måleren, der er anerkendt af Statens Serum Institut til rengøringskontrol på sygehuse, viste på alle steder - i eksempelvis Rundetårn, på Virum Gymnasium og i indkøbscentret Fisketorvet, at maskinernes indvendige overflader var beskidte.




























